Poul Henningsen – samfundskritiker og skaber

At eje en Poul Henningsen-lampe er at eje et stykke designhistorie. Poul Henningsen er en af Danmarks mest kendte designere. I løbet af sit liv skabte han adskillige designklassikere såsom Artichoke (”Koglen”), Septima og den populære PH 5-serie. Men Poul havde ikke en rendyrket designkarriere. Han var også forfatter, arkitekt og en dedikeret kultur- og samfundskritiker.

Poul Henningsen blev født i Ordrup den 9. september 1894 som søn af de kendte forfattere Agnes Henningsen og Carl Ewald. I en tidlig alder blev han sat i pleje, hvor han lærte at håndtere værktøj og udføre snedkerarbejde. Hans tekniske evner viste sig hurtigt, og som 16-årig modtog han Hielmstierne-Rosencrones legat for opfindere, efter at have konstrueret en selvpumpende cykel.

Svært ved at finde sin vej

Hans videre uddannelsesforløb var præget af hyppige retningsskift. I 1911 påbegyndte han en byggeteknisk uddannelse på Teknisk Skole, men skiftede snart til maskinteknik. I 1914 blev han optaget på Polyteknisk Læreanstalt, men forlod studiet efter tre semestre. I stedet vendte han tilbage til Teknisk Skole for at studere arkitektur, men også denne uddannelse forlod han i 1917 uden at tage eksamen.

Kunsten – en vej ind i journalistikken

Uden for studierne hengav Poul sig til kunsten. Han malede med inspiration fra moderne dansk kunst og blev en af dens stærkeste fortalere. Hans forsvar for kubisme og ekspressionisme førte til, at han blev ansat på kunsttidsskriftet Klingen. Her arbejdede han videre med at udvide bladets retning og at give det et mere videnskabeligt grundlag.

Funktionalistisk design som samfundskritik

Som en naturlig forlængelse af den arkitekturkritik, Poul fremsatte i Klingen, begyndte han at fremme og popularisere funktionalismen. Dette var samtidig en samfundskritisk handling, da han stillede spørgsmål ved tilsidesættelsen af de økonomiske, sociale og tekniske krav, som opstod i takt med 1920’ernes teknologiske udvikling. Han begyndte at eksperimentere med belysning og kom hurtigt i kontakt med virksomheden Louis Poulsen & Co.

PH-lampen – en sikker succes!

I samarbejde med Louis Poulsen udviklede Poul Henningsen sin største succes: den blændfri PH-lampe, som senere blev videreudviklet til den ikoniske PH 5-lampen. PH-lampen vandt desuden guld ved verdensudstillingen i Paris i 1925. Dermed lagde han grunden til et økonomisk sikkerhedsnet, som muliggjorde hans øgede engagement i journalistik og samfundsdebat. Dette førte også til et livslangt samarbejde med Louis Poulsen, som stadig producerer Henningsens lamper den dag i dag.

Koglen, også kendt som Artichoke, samt storsælgeren PH 5, er blandt Poul Henningsens mest kendte værker.

Fremtrædende skribent med nye værdier

I årenes løb skrev Poul for flere tidsskrifter såsom Politiken, Ekstra Bladet og sit eget arkitekturtidsskrift Kritisk Revy (1926–1928). Kritisk Revy stillede spørgsmål ved konservative kulturmønstre og blev en platform for kulturradikalismen, som bredte sig efter Første Verdenskrig. Det handlede ikke kun om boligbyggeri, men også om væsentlige værdier som religion, seksualitet, uddannelse og kvindens rolle. Han skrev desuden en række revyer i et tilgængeligt sprog og opnåede anerkendelse som en dygtig ordkunstner.

Klar modstander af nazismen

Under nazismens fremmarch i Tyskland i 1930’erne var Poul en ledende skikkelse i den danske modstandsbevægelse. Han begyndte at arbejde på tidsskriftet Aandehullet og var en af hovedkræfterne bag foreningen Frisindet Kulturkamp, som samlede antifascistiske kræfter i kulturlivet. Han nåede også at blive redaktør for Louis Poulsens firmablad og arkitekt for Tivoli. I 1943 måtte Poul og hans hustru Inger flygte til Sverige, hvor han fortsatte sit virke som skribent frem til krigens afslutning.

Kritiker og skaber til det sidste

Efter krigen vendte Poul tilbage til Danmark. Han fortsatte sit arbejde som samfundskritiker og skribent og genoptog også arbejdet med revyer og digte. Han arbejdede videre med belysning – bl.a. Koglen (Artichoke) – og færdiggjorde PH 5-lampen i 1958. I 1963 blev han medlem af Det Danske Akademi, hvor han fastholdt sin skarpe kulturkritik.

Da Poul døde i 1967, efterlod han sig en imponerende arv – ikke kun i form af sine lamper og kreative værker, men også gennem de politiske holdninger, han stod for. Under ungdomsoprøret i slutningen af 1960’erne blev mange af hans idéer og værdier ført videre.