Har du svært ved at bevare fokus og inspiration på din arbejdsplads? Organisering af skrivebordet kan så være et simpelt trick. For meget rod og unødvendige ting, der ligger rundt omkring, kan forstyrre dit arbejde. Med et rent skrivebord bevarer du dit arbejdsfokus og undgår at blive distraheret.
Læs videre for vores bedste tips til, hvordan du organiserer dit skrivebord med de rigtige produkter.
Organisering af skrivebordet – undgå rod på dit skrivebord og i dit hoved
Hvis du kigger væk fra skærmen og ser en masse småting omkring dig – kuglepenne, papirclips, notesblokke og post-it-sedler – ved du også hvor forstyrrende det kan være, både for din koncentration og inspiration.
Derfor er det vigtigt, at du har et organiseret skrivebord. Undgå rod og distraherende elementer, både på dit skrivebord og i dit hoved, ved at lade hver ting have sin udpegede plads.
5 tips til bedre skrivebordsorganisering
Uanset hvad du skal bruge for at organisere dit skrivebord, har vi hos DPJ produkterne til dig. Her er 4 tips om forskellige produkter til at holde dit kontor organiseret.
1. Saml små ting ét sted
Til små ting på skrivebordet, som du ønsker inden for rækkevidde, har vi flere smarte opbevaringsløsninger. Med den rette skrivebordsopbevaring er det nemt at holde styr på alt tilbehør og småting.
- Et bordstativ fra Bigso of Sweden med gadget-stativ og to penneholdere. De tre dele kan bruges hver for sig, men Bigsos produkter er lavet til at passe sammen.
- Den smarte blyantholder O-Tidy fra VITRA, som samler både blyanter og andre småting på en pladsbesparende måde.
- Skrivebordsskuffen Store fra Kondator, som samler småting under skrivebordet. Skuffen drejes frem, og har plads til de fleste småting
2. Brug bordskærme til at organisere dit skrivebord
Abstracta har flere skrivebordsorganisationsprodukter, der passer til deres Softline-serie af bordskærme og skærmvægge. Produkterne monteres ganske enkelt på kanten af skærmen og fungerer som opbevaring af diverse kontorartikler. Produkterne fås i to størrelser – en der passer til skærme der er 3 centimeter tykke og en til 5 centimeter. Det betyder, at de også kan bruges til andre skærmvægge med lignende tykkelser.
- Dine kuglepenne og sakse kan opbevares på din bordskærm med Abstractas penneholder.
- på samme måde kan du organisere dine papirer og aviser med en brevhylde.
3. Skrivebordsorganisation i det aktive kontor
Et aktivt kontor er designet til at få mere bevægelse i arbejdsdagen – og det er derfor ikke en selvfølge, at alle har et fast skrivebord. Dit eget rod kan være irriterende, men der er ikke noget, der er mere distraherende end en andens rod.
På et aktivt kontor er det især vigtigt, at alle gør rent på skrivebordet efter sig. Selv på et aktivt kontor skal alle dog have deres egne notesblokke og kuglepenne inden for rækkevidde. Her har Vitra en oplagt opbevaringsløsning til at organisere skrivebordet på det aktive kontor:
- En opbevaringsboks med håndtag, der gør det nemt at have dine kontorartikler til rådighed overalt. En enkel og elegant løsning på skrivebordsudfordringerne på det aktive kontor!
4. Organiser tingene ude af syne
Papir og kontorartikler, som du har brug for lige ved hånden, men ikke ønsker at pryde dit skrivebord med, opbevares bedst i opbevaringsskuffer, der kan lukkes. I Bigsos Opbevaringsboks Birger kan du gemme alt fra papir til kuglepenne og andre småting.
5. Ryd skrivebordet for unødvendigt tilbehør
Den mest effektive måde at holde dit skrivebord i orden er at opbevare så meget som muligt udenfor, men tæt på skrivebordet. Med en Hurts under eller i nærheden af skrivebordet har du alt, hvad du behøver tæt på, men skjult.